LIVE: Rådmand lægger sig fladt ned efter FCM-stunt Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

LIVE: Rådmand lægger sig fladt ned efter FCM-stunt

Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Mesterskabet bliver fejret på Aarhus Rådhus
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?

Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.

Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Opret en bruger på Campo

Rådmand i modvind: Poserede i FCM-trøje

Det var øjensynligt ikke alle på Aarhus Rådhus, der var mødt op for at fejre AGF’s mesterskab. 

I hvert fald er Rådmanden fra Liberal Alliance, Michael Christensen, kommet i modvind, efter at han lagde et billede op med DM-trofæet, hvor han kækt fremviste den FC Midtjylland-trøje, han havde iført sig under sin skjorte.

– Tillykke til Aarhus, husk den er kun til låns, stod der i den tekst, som akkompagnerede billederne ifølge et screenshot, som AGF-fanmediet KSDH har publiceret på sin Facebook-side

Michael Christensen, som er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, har da også siden erkendt, at det var en brøler. 

– Jeg har slettet mit seneste opslag. Det var dumt og ikke på sin plads midt i byens fejring.

– Jeg elsker Aarhus, og jeg nyder fodbold i enhver form. Jeg ønsker hele Aarhus tillykke med mesterskabet – det er fuldt fortjent, skriver politikeren på sin egen Facebook-side.

Mest læste

Notifications

Notifikationer