LIVE: Mere fejring – Aarhus spærres af
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Gaderne spærres af i Aarhus
AGF’s mesterskabsfejring er ikke helt slut endnu.
Efter en nat, hvor Aarhus-klubben fik fejret triumfen sammen med hele Smilets By, står den mandag på fejring af mere formel karakter.
Allerede nu er gaderne i færd med at blive spærret af, inden der venter en tur på Rådhuset klokken 16.15.
Det oplyser Østjyllands Politi til Campo:
– Klokken 11:00 begynder gaderne omkring rådhuset at blive spærret af. Det gør vi af sikkerhedsmæssige årsager.
– Vi forventer ikke samme tryk på som i går – på den måde, at vi forventer knapt så meget alkohol involveret i det. Vi forventer rigtig, rigtig mange, men et andet tryk end det, vi oplevede de sidste to søndage.

AGF












