Binks stikker til FCK: Vi er den største klub i Danmark
Luis Binks er klar til Derby-braget på torsdag, og er slet ikke i tvivl om, hvem der er den største klub i Danmark.

Brøndby er klar til Derby-braget mod FC København på torsdag.
Det blev de efter et vaskeægte comeback mod FC Midtjylland, hvor de ellers var bagud med 2-0 i pausen.

Klubben fra Vestegnen kæmpede sig tilbage, og Brøndby-profilen, Luis Binks, kunne sende bolden det sidste stykke over stregen i dommerens tillægstid. Nu ser den 24-årige englænderen frem til mødet mod rivalerne.
Det er nemlig første gang siden november de to klubber møder hinanden, men derfor er rivaliseringen mellem de to klubber ikke forsvundet.
Luis Binks er ikke i tvivl om, hvem der er det største hold i Danmark af de to. Netop det svarede han på til Viaplay kort efter gårsdagens opgør mod FCM.
- Spillerne ved hvad kampen betyder og fansene ved hvad kampen betyder. Det er glimrende for ligaen, fordi vi, selvfølgelig ikke har haft mulighed for at spille mod dem, da de endte uden for top-6, fortæller Luis Binks til Viaplay.

- Nu skal vi virkelig vise, at vi er Brøndby, og at vi er den største klub i Danmark, afslutter forsvarsspilleren.
24-årige Luis Binks står noteret for 32 kampe, tre scoringer og to oplæg i hans første sæson for Brøndby.
Det så sort ud for Brøndby i pausen, og en plads i Europa Playoff kampen mod FC København var udenfor rækkevidde, men et skænderi i pausen blev nøglen.
Læs mere her:

FC København
Brøndby IF
Danmark












