LIVE: – FC Midtjylland bliver aldrig aktuelt
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Flegner over Haaland-rygte: - Taler pis!
Norges landstræner Ståle Solbakken er slet ikke tilfreds med, at en norsk ekspertkommentator har skrevet, Solbakken og det norske forbund tilsyneladende trak Erling Haaland fra presseaktiviteter lørdag på anmodning fra Manchester City.
Citys tilsyneladende skyldig-dom for et hav af overtrædelser af Premier League-regler og mulige, tunge straffe mod klubben har sat ekstremt fokus på alt og alle knyttet til Premier League-topklubben.
Men Ståle Solbakken vil slet ikke høre tale om, at han handler på Citys vegne eller er blevet bedt om at gøre noget.
– Jeg kan med hånden på hjertet sige, at Jan Petter Saltvedt taler pis fra A til Å, siger Ståle Solbakken på en presseseance mandag.
– Jeg har ikke talt med nogen i Manchester City om medierne, siden Erling skiftede fra Dortmund til City. Det var seneste gang, jeg talte med City om medierne, siger Ståle Solbakken.
– Det er løgn. Det krænker også min identitet. Jeg giver meget af mig selv for at være ærlig, for det her er folkets landshold. Jeg har en pligt til at stille op. Men jeg gider ikke tage mod løgnagtige…fra et af de største medier i Norge, siger Ståle Solbakken.
Norge skal være klar igen på torsdag til en kamp mod Wales, hvor man med en sejr begynder at have god afstand til sidstepladsen i Nations League.















