LIVE: – FC Midtjylland bliver aldrig aktuelt
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Ikke kun Emmery: Riemer overvejer også ham her
Herrelandsholdet er blevet haglet ned med skader i den igangværende landskampstermin.
Både Patrick Dorgu og Albert Grønbæk har været nødt til at forlade landsholdslejren, og derfor har landstræner Brian Riemer varslet, at der vil blive indkaldt en ny spiller forud for kampene mod Portugal og Wales i Nations League.
Her er U21-åbenbaringen Frederik Emmery fra AGF blevet bragt på banen af landstræneren, men han er ikke den eneste, der er i spil til pladsen.
Efter kampen blev landstræneren spurgt ind til, hvorvidt Carlo Holse kunne være en mulighed.
– Carlo [Holse] har vist stor kvalitet i St. Louis, og det er en spiller, jeg godt kan lide. Og om han så lige præcis er den type, jeg har brug for her, det må vi lige vende, siger Brian Riemer ifølge Tipsbladet.
Carlo Holse skiftede denne sommer fra tyrkiske Samsunspor til netop MLS-klubben St. Louis City, hvor han er kommet på tavlen i sine to seneste optrædener.
Han står indtil videre noteret for en enkelt A-landskamp.

Herrelandsholdet













