Flere profiler tilbage for FCK – Dadason får chancen fra start Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Flere profiler tilbage for FCK – Dadason får chancen fra start

De unge løver viste sig flot frem mod Vejle, og nu får den ene sin belønning.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det må være svært for FCK-cheftræner Bo Svensson at se bort fra Geovanni Vianney Ndjee og Viktor Dadason.

De to unge FCK'ere greb begge chancen i udekampe mod Vejle, hvor de sammen stod for tre af københavnernes fire mål.

Det har da også kastet en startplads af sig for islandske Dadason til onsdagens kamp mod OB, mens Geovanni Vianney Ndjee fortsat må tage til takke med en plads på bænken.

Også Robert får chancen fra start. Brasilianeren snupper Viktor Claessons plads blandt Bo Svenssons 11 udvalgte i forhold til kampen i Vejle.

Dadsons plads i startopstillingen betyder, at Andreas Cornelius ryger en tur ud på bænken, hvor der til gengæld også er gode nyheder set med FCK-briller.

På bænken gør Thomas Delaney nemlig comeback, efter han senest har siddet ude med en lyskeskade de seneste tre kampe. Også Elias Achouri er tilbage på FCK-bænken, efter han sad over i kampen mod Vejle. Det betyder, at Liam West og Oliver Højer er helt ude af truppen.

FC Københavns startopstilling:

Start-11:
1 Dominik Kotarski
6 Pantelis Hatzidiakos
10 Mohamed Elyounoussi
11 Jordan Larsson
15 Marcos López
16 Robert Silva
20 Junnosuke Suzuki
21 Mads Emil Madsen
25 Mathias Zanka Jørgensen (anf.)
36 William Clem
39 Viktor Dadason

Bænken:
31 Alex Rúnarsson (GK)
7 Viktor Claesson
9 Youssoufa Moukoko
14 Andreas Cornelius
17 Aurélio Buta
24 Birger Meling
27 Thomas Delaney
30 Elias Achouri
44 Geovanni Vianney Ndjee

opdateres..

Mest læste

Notifications

Notifikationer