Chelsea-træner går i flæsket på egne spillere: Kan ikke forsvare det
Chelsea-manager Liam Rosenior var mildt sagt skuffet over holdets ydmygende nederlag til Brighton Hove & Albion tirsdag aften.

Chelsea er i stor, stor krise.
Den engelske storklub har tabt de seneste fem kampe i Premier League, og tirsdag aften blev Liam Roseniors mandskab skilt ad af Brighton Hove & Albion, der med en sejr på 3-0 gik forbi Chelsea i tabellen.
Efter kampen var Chelsea-træneren mildt sagt skuffet over sit holds præstation.
Han kalder blandt andet præstationen 'uacceptabel i alle aspekter af spillet'.
- Jeg bliver ved med at forsvare spillerne, men præstationen i aften er umulig at forsvare. Måden, vi indkasserede mål på, og de dueller, vi tabte. Noget er nødt til at ændre sig drastisk lige her og nu, siger Liam Rosenior ifølge Sky Sports.
Nu regner Rosenior med selvransagelse fra spillerne.
- Vi skal kigge os selv i spejlet. Jeg skal også se mig selv i spejlet. Men jeg kan ikke blive ved at med at forsvare de ting, vi ser, siger Chelsea-træneren.

Med nederlaget til Brighton Hove & Albion er Chelsea dumpet ned på syvendepladsen i Premier League.
En af Chelseas store profiler kan angiveligt se frem til at få en ny stor aftale.
Læs mere her:

Chelsea FC












