På pletten igen! Randers-salg fortsætter vanvittig form
Mohamed Touré bliver bare ved og ved med at score for Norwich.

Ti mål og tre oplæg i 11 kampe.
Det er status for 22-årige Mohamed Touré hos Norwich, der hentede ham i Randers FC denne vinter.
Scoring nummer ti kom i tirsdagens sejr over Derby, der dog startede skidt for Touré, da han efter ni minutter brændte et straffespark.
Han gjorde dog skaden god igen med en scoring efter lidt mere end en halv times spil i Championship-opgøret.
I anden halvleg blev Touré erstattet af Mathias Kvistgaarden.
Danske Oscar Fraulo blev indskiftet for gæsterne fra Derby, hvor han fik de sidste ti minutters tid.
Pelle Mattsson er blevet en kæmpe profil for Norwich og spillede igen fuld tid.

De vandt Premier League for blot ti år siden. Nu er nedturen total for Leicester.

Norwich City













