Overlever Randers? – Har aldrig helt ro i maven
Randers FC kan ikke sige sig fri fra at tage del i nedrykningsspillet.

Vejle Boldklub ligner utvivlsomt en nedrykker.
Og er det så FC Fredericia eller Silkeborg IF, der skal med ned?
Det har i hvert fald været diskussionen i efterhånden et pænt stykke tid.
Men Randers FC kan heller ikke vide sig sikker på overlevelse endnu.
Forud for søndagens kampe i Superligaen indtager Randes FC ottendepladsen i tabellen.
Her har man fire point ned til Silkeborg IF under stregen.
Men med seks kampe endnu kan meget nå at ske.
Klubbens fodbolddirektør, Søren Pedersen, fortæller søndag til Viaplay, at man da heller ikke har afskrevet nedrykningstruslen endnu.
- Man har jo aldrig helt ro i maven, men jeg har en god fornemmelse.
- Jeg synes, at vi har et godt trænerteam, nogle dygtige spillere og nogle gode præstationer, hvor det måske har været mere stolpe ud end stolpe ind. Så derfor har jeg en god tro på, at vi er i den rigtige retning, siger han.

Ordene faldt forud for kampstart på søndagens opgør mellem OB og Randers FC.
Her har fynboerne bagt sig foran med 1-0, hvilket fortsat er stillingen efter en halv times spil.
Samtidig er situationen den, at Silkeborg IF er kommet foran med 2-0 hjemme mod FC Fredericia.
Det betyder, at Randers FC i den aktuelle stilling pludseligt kun har to point ned til nedrykningsstregen, hvor det nu er FC Fredericia der er at finde på 11. pladsen.
Randers FC













