Victor Torp om oprykning: Det er surrealistisk
Den danske Coventry-profil kan ikke få armene ned efter Coventry sikrede sig oprykning til den bedste engelske række, Premier League.

Coventry sikrede sig fredag oprykning til Premier League. Det blev en matematisk realitet, da de spillede 1-1 med Blackburn.
Det er første gang i 25 år, at klubben fra det vestlige England er tilbage i den bedste engelske række.
En af de store profiler på det nu nyslået Premier League-hold er danske Victor Torp. Med otte mål og fem assist har danskeren haft en stærk sæson i det engelske. Sæsonen er da også noget den danske spiller er stolt af.
- Det er surrealistisk. På den ene side er det gået op for mig, men på den anden side tror jeg ikke helt, at det er gået op for mig endnu, hvad vi har præsteret i år, fortæller han til TV2 Sport.
Det er med at nyde de store ting man opnår i karrieren. Man skal nå at stoppe op og tage det hele ind. Det mener Victor Torp.
Artiklen fortsætter efter billedet.

- Jeg prøver bare at nyde det, tage det hele ind og er egentlig bare glad for den sæson, vi har haft.
Victor Torp kom til Coventry i 2024 fra norske Sarpsborg. Han har fået sin fodboldopdragelse i FC Midtjylland, men formåede aldrig at slå igennem på klubbens førstehold.
I Coventry, under ledelse af Frank Lampard, har danskeren etableret sig som en stor profil, og som nu skal slå sine folde i den bedste engelske række.
Læs mere om den historiske oprykning herunder.

England












