Tragisk hændelse holdt Forest-profil ude: Ingen fortjener det
Nottingham Forest-stjernen gik glip af Europa League-kvartfinalen mod FC Porto, da hans mor døde kort før kampen.

Mens Nottingham Forest fejrer en europæisk semifinale, sørger en af klubbens helt store stjerner.
Elliot Anderson måtte nemlig sidde over til torsdagens kvartfinale mod FC Porto.
Det skyldtes et dødsfald i den unge englænders familie.
Således oplyste Nottingham Forest på det sociale medie X inden kampen, at man måtte undvære den arbejdsomme midtbanekriger, da hans mor er gået bort.
Englændernes kaptajn, Morgan Gibbs-White, kommenterede efter kampen på den tragiske hændelse og fraværet af sin holdkammerat.
- Det er en virkelig følesesladet aften. Det er en stor skam, for han er en fantastisk knægt, og ingen fortjener sådan noget, men vi er alle med ham, lød det fra Forest-kaptajnen ifølge BBC.

Der blev også rettet en hyldest mod den manglende Forest-stjerne, da englænderne bragte sig i front med 1-0, hvorefter Morgan Gibbs-White holdt en trøje op, hvor der stod: Familien først - vi er alle sammen med dig, på en Elliot Anderson-trøje.
Du kan se den flotte hilsen til Elliot Anderson lige her:
— Nottingham Forest (@NFFC) April 16, 2026
Her kan du læse mere om opgøret, som sendte Nottingham Forest videre i Europa League.

FC Porto
Nottingham Forest












