Niki Zimling: Derfor har jeg valgt AC Horsens Foto: AC Horsens

Niki Zimling: Derfor har jeg valgt AC Horsens

Den nu tidligere U19-træner i AGF forklarer, hvorfor han har valgt at tage til AC Horsens.

Niki Zimling præsenteres i AC Horsens.
Foto: AC Horsens

AGF og Niki Zimling siger farvel til hinanden.

Onsdag meddelte både AGF og AC Horsens nemlig, at den tidligere landsholdsspiller og U19-træner hos De Hviie tager til Horsens, hvor han bliver cheftræner for 1. Divisionsholdet.

I et interview med klubbens egne kanaler forklarer Niki Zimling, hvorfor han har valgt at tage til netop AC Horsens.

- Det har jeg valgt, fordi jeg synes, at projektet er enormt tiltalende. Jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til at komme i gang med at arbejde med drengene, med klubben og med holdet, og jeg er sikker på, at vi sammen kan komme i en retning, hvor vi kan være succesfulde.

- Det er et projekt med kæmpe ambitioner, som også jeg har ambitioner for. Det er noget, som jeg føler mig klar til - det at påtage mig ansvaret som cheftræner for en klub som AC Horsens.

Niki Zimling præsenteres i AC Horsens.
Foto: AC Horsens

Det er første gang, Niki Zimling skal arbejde som cheftræner på professionelt, og det er en rolle, han glæder sig til at varetage.

- Jeg glæder mig til at, at man kan udvikle i dagligdagen. Jeg glæder mig til detaljegraden i træningen. Jeg glæder mig til at arbejde med spillerne, arbejde med deres individuelle udvikling i forhold til at kunne være med til at opnå de drømme, som de andre unge spillere også går med, lyder det fra den nyslåede AC Horsens-træner.

Niki Zimling kom til AGF i januar 2023 og stod i spidsen for klubbens U19-hold indtil AC Horsens nu har købt ham fri af sin kontrakt i Smilets By.

Du kan læse mere om den aftale lige her:

Officielt: AC Horsens henter ny cheftræner i AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer