Dyr aften på Anfield: Stjerne båret fra banen i Liverpools CL-nedtur Foto: Action Images via Reuters/Lee

Dyr aften på Anfield: Stjerne båret fra banen i Liverpools CL-nedtur

Liverpool er ude af Champions League med sammenlagt 0-3 efter to kampe mod Paris Saint-Germain. Undervejs måtte stjerne hjælpes fra banen med en grim skade.

Foto: Action Images via Reuters/Lee
Liverpool
v t t t v
0 : 2
1.88
xG
1.17
Slut
Paris Saint Germain
v v v v v
M. Dembélé
72'
M. Dembélé
90'+1'

Liverpool stod allerede med ryggen mod muren, da Paris Saint-Germain tirsdag aften gæstede Anfield i Champions Leagues kvartfinaler.

Med en 2-0-sejr fra det første opgør stod franskmændene med de klart bedste kort på hånden, og de fik også spillet dem helt til deres fordel på en aften, der endte med at blive meget dyr for Liverpool, der røg ud med sammenlagt 0-4 til PSG.

Undervejs i første halvleg måtte Liverpool-stjernen Hugo Ekitike forlade banen med, hvad der lignede en ret alvorlig skade.

Den franske offensivstjerne kom galt afsted på egen hånd, og det tyder på, at det var akillessene, der var problemet.

Se den grimme episode herunder:

Ind i stedet kom Mohamed Salah, hvilket for en stund skabte en smule stemning på et ellers anspændt Anfield.

De fik dog ikke meget at juble over denne aften, hjemmeholdets fans. Kun kortvarigt, da de blev tildelt et straffespark, der dog blev kaldt tilbage efter et VAR-tjek.

Med tyve minutter igen sparkede PSG-stjernen Ousmané Dembele det ultimative dødstød ind for gæsterne, hvis føring aldrig for alvor kom i fare.

Se Ousmane Dembeles scoring øverst i artiklen.

I stedet kunne selvsamme Dembele kort inde i dommerens tillægstid brage endnu et mål ind for gæsterne, der nu er blandt de sidste fire i den prestigefyldte klubturnering.

I Champions Leagues semifinaler skal Paris Saint-Germain møde vinderen af kvartfinalen mellem Bayern München og Real Madrid.

Her vandt tyskerne 2-1 i det første opgør i Spanien. Der er kampstart onsdag aften på Allianz Arena klokken 21.00.

Læs mere om Liverpool her:

Medie: Liverpool skærper interessen i tidligere OB’er

Mest læste

Notifications

Notifikationer