AaB-boss slår fast: Tidligere profil var ikke et tema Foto: AaB

AaB-boss slår fast: Tidligere profil var ikke et tema

Tidligere AaB-profil brugte et godt stykke tid på at træne med på Hornevej i Aalborg. Nu har han fundet en ny klub, og det glæder

John Møller smiler på Aalborg Portland Park
Foto: AaB

En længere saga fik i denne uge sin afslutning.

Efter ni måneder som klubløs blev danske Lucas Andersen præsenteret som ny spiller i BG Pathum United, der spiller i den bedste fodboldrække i Thailand.

En mulighed og et skifte, som Lucas Andersen har drømt om længe.

- Jeg har altid drømt om at spille i Asien, så at skulle spille i en så stor klub som BG (Pathum United, red.) er fantastisk. Jeg glæder mig til at komme i gang, sagde Lucas Andersen til sin nye klubs egne kanaler tidligere på ugen.

Forud for skiftet har Lucas Andersen nydt sig godt af AaB's nordjyske gæstfrihed. Den 31-årige trænede til og med årsskiftet med hos sin tidligere klub, og her er sportschef John Møller glad for, at klubbens tidligere profil har fået fremtiden på plads.

- Vi er da glade for på Lukas' vegne. Han var med hos os, indtil vi gik på vinterpausen. Det er dejligt for Lukas, at han har fået fremtiden på plads, og at han har fundet en god klub og et eventyr, siger John Møller til Campo.

Selvom Lucas Andersen i en lang periode trænede med hos AaB, slår John Møller fast, at det aldrig var på blokken, at de to parter igen skulle skrive kontrakt.

- Som sagt trænede han med indtil udgangen af efterårssæsonen, og så har han jo ikke været hos os siden, så det har ikke været et tema, siger John Møller til Campo.

Lucas Andersen står noteret for 176 kampe i AaB-trøjen.

Her er det blevet til 29 mål og 30 oplæg for kreatøren.

AaB's svære sæson i Betinia Ligaen har haft konsekvenser internt i klubben.

Læs mere her:

Fyringsrunde i AaB: Rettidig omhu

Mest læste

Notifications

Notifikationer