Stort FCK-køb tæt på exit Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Stort FCK-køb tæt på exit

Ifølge Tipsbladet er Munashe Garananga tæt på at blive lejet ud.

FCK-spillerne efter en kamp i Champions League.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fem kampe i Superligaen og fire indhop i Champions League.

Munashe Garananga har ikke væltet sig i spilletid i efteråret, og det ser ud til at kaste et skifte af sig på Deadline Day.

I hvert fald skriver Tipsbladet, at FCK arbejder på at udleje den 25-årige midtstopper fra Zimbabwe.

Ifølge mediet er det skotske Hibernian, der er tæt på at sikre sig Munashe Garananga på en aftale gældende for resten af sæsonen.

Der skulle også være en unavngiven MLS-klub i spil til lejeaftalen.

FCK-spillerne efter en kamp i Champions League.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det lyder videre, at FC København ikke har i sinde at hente en erstatning ind udefra, uanset om Munashe Garananga bliver sendt på leje eller ej.

Den afrikanske forsvarsspiller blev hentet til FC København for 26 millioner kroner i sommeren 2024.

Alligevel er han endt bag flere konkurrenter i køen til spilletid.

Indtil videre har han noteret sig for 33 kampe i FCK-trøjen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer