Sander fik sjælden startplads: Det giver selvtillid
Theo Sander var glad for sin præstation torsdag aften for OB.

? Campo på Nature Energy Park
Theo Sander fik torsdag aften igen spilletid for OB efter knap to måneder på bænken.
Hjemme mod AGF spillede han en fin kamp og var med til at holde nullet i den første kamp i pokalkvartfinalen.
Efter opgøret var det en glad Theo Sander, der glædede sig over endelig at minutter i en gældende kamp.
- Det var super fedt. Det var en fed kamp at spille, og der var god energi og holdet klarede det pisse godt, så jeg er tilfreds. Det er selvfølgelig nemmere at spille, når man spiller hver uge, men det gik godt, og jeg er glad.
Sander har i løbet af sæsonen været førstemålmand i OB, men har tabt pladsen til Viljar Myhra. Og han fortæller, at han da også var lidt ekstra nervøs inden opgøret.
- Ja, selvfølgelig. Men det er gået godt til træning det sidste lange stykke tid, og jeg føler mig selvsikker, og jeg synes, det værste er at spille med nervøsitet.

Alexander Zorniger var også tilfreds med Theo Sander, som både fik rosende ord med på vejen efter opgøret i mixed zone, og som også blev sendt en masse thumbs up under opgøret.
Og de positive tilkendegivelser betyder meget for Sander.
- Det hjælper selvfølgelig på selvtilliden, det gør det da. Det er klart, når ens træner roser en.
OB vandt opgøret 1-0 efter nogle flotte detaljer. Læs mere her.

OB












