Rygte: FCK i duel med storklubber om dyr brasilianer Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rygte: FCK i duel med storklubber om dyr brasilianer

FC København er ifølge ESPN med i et kapløb om en ung brasilianer sammen med en række Premier League-klubber.

Et billede af mange FCK-fans
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En ung mand med et legendarisk fornavn kan måske ende i FC København.

De forsvarende danske mestre skulle nemlig være i dialog med brasilianske Palmeiras om det 19-årige talent Riquelme Fillipi.

Det skriver ESPN Brasil.

Ifølge mediets kilder skulle Løverne have rakt ud til Palmeiras for at høre nærmere om, hvad det vil koste at hente den brasilianske venstrekant.

ESPN skriver, at FCK er interesserede i at hente ham til den danske hovedstad som erstatning for Robert, som FCK ifølge mediet forventer at sælge i det kommende transfervindue.

19-årige Riquelme er blot noteret for to førsteholdskampe for Palmeiras, men teenageren er et varmt navn på rygtebørsen, for adskillige europæiske klubber har kig på ham.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I sidste måned skrev Nottingham Post, at både Nottingham Forest og Wolverhampton overvejede at købe ham i det kommende transfervindue.

Tidligere på året prøvede russiske Zenit Skt. Petersburg at købe ham, men det skifte blev aldrig til noget.

Beløb i øst og vest

Brasilianske talenter kan sjældent købes for en slik - og Riquelme lader ikke til at blive undtagelsen.

Palmeiras-talentet kommer ikke til at blive en billig investering, for beløbene, der nævnes i medierne, er ikke småpenge.

Ifølge Nottingham Post kostede han dengang mellem fire og fem millioner pund, hvilket i danske kroner svarer til i omegnen af 35 til 45 millioner.

I brasilianske medier blev der tidligere i år nævnt priser svarende til over 100 millioner kroner for en transfer til Zenit, beløb der umiddelbart virker ganske urealistiske.

Tidligere på året forlængede han sin kontrakt med Palmeiras til 2029, og i de forhandlinger blev der tilføjet en frikøbsklausul på 100 millioner euro, skriver det brasilianske medie GE Globo - en pris, talentet uden nævneværdig førsteholdserfaring naturligvis ikke kommer i nærheden af.

Den brasilianske teenage-kantspiller blev portrætteret på FIFA.com i 2023 i forbindelse med U/17-VM, hvor han skulle spille mod Argentina, landet for den mest kendte 'fodbold-Riquelme', Juan Roman Riquelme, kommer fra.

Klubberne udover FCK, som Riquelme Filippi er koblet til, er typiske destinationer for brasilianske spillere i Europa.

Riquelme er noteret for 11 U17-landskampe for Brasilien.

I FCK sker der meget i disse dage:

Salg eller fyring? FCK arbejder på Neestrup-afsked foto
Salg eller fyring? FCK arbejder på Neestrup-afsked

Mest læste

Notifications

Notifikationer