EL-overblik: FCM tæt på top-8 – første hold ude Foto: Stephane Mahe/REUTERS

EL-overblik: FCM tæt på top-8 – første hold ude

Europa Leagues ligaspil går på vinterpause. Her får du et overblik over stillingen i turneringen.

Europa League
Foto: Stephane Mahe/REUTERS

FC Midtjylland kan gå på vinterpause på andenpladsen i Europa League.

Det står klart efter de tog deres femte sejr af seks mulige i turneringen torsdag mod Genk.

Desuden har det første hold allerede udspillet sin chance i turneringen.

Her får du et overblik over stillingen i turneringen, der går på vinterpause indtil den 22. januar.

17 hold er fortsat i spil til at komme i top-8 i Europa League, hvor FC Midtjyllands chancer dog er ganske store. De er en enkelt sejr fra at kunne sikre sig en plads i den forjættede top-8 og kun ét hold, franske Lyon, har været bedre.

Skulle de ende her, så vil de kunne springe playoff-runden og dermed to ekstra kampe over og træde direkte ind i turneringens ottendedelsfinale, hvilket vil være historisk for klubben, der aldrig har nået den før.

Den nuværende top-6 bestående af Lyon, FCM, Aston Villa, Betis, Freiburg og Ferencvaros er med aftenens resultater sikre på avancement til playoff-runden som minimum, mens også Porto og Braga på syvende- og ottendepladsen er tæt på at være sikre.

Få et overblik over den samlede stilling her.

Europa League
Foto: Stephane Mahe/REUTERS

Torsdag blev den første sorteper også fundet i det næstfineste europæiske selskab. Den franske klub OGC Nice er ikke længere i spil til avancement i turneringen efter deres sjette nederlag i seks kampe i turneringen.

Desuden er Maccabi Tel Aviv, som FCM har slået, Rangers, Utrecht og svenske Malmö FF alle i overhængende fare for at ryge ud. De skal alle bruge seks point af seks mulige i det nye år for at sikre sig avancement.

Der resterer to runder i turneringen, som afvikles den 22. og 29. januar. Her møder FC Midtjylland Brann i Norge og Dinamo Zagreb på MCH Arena.

Bemærk: I dette overblik er der ikke taget højde for, at flere hold kan være sikre på avancement som følge af indbyrdes kampe.

FC Midtjylland er snublende tæt på at være sikret top-8 i Europa League med sejren over Genk. Læs mere om opgøret i Campos Konklusion her:

Derfor United og Liverpool følger FCM-stjerner! foto
Derfor United og Liverpool følger FCM-stjerner!

Mest læste

Notifications

Notifikationer