Tidligere OB- og Hobro-angriber scorer og nærmer sig VM Claus Fisker/Ritzau Scanpix
VM-kvalifikation

Tidligere OB- og Hobro-angriber scorer og nærmer sig VM

Den 24-årige kantspiller skulle bare bruge ti minutter på banen.

Don Deedson Louicius (OB 10) under NordicBet Liga-kampen mellem FC Fredericia og OB på Monjasa Park i Fredericia søndag den 3. november 2024.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Nationens bare anden VM-slutrunde er i dén grad indenfor rækkevidde.

Haiti tog natten til fredag dansk tid et kæmpeskridt mod en historisk VM-kvalifikation, da den caribiske nation slog mellemamerikanske Nicaragua 0-3 på udebane.

Den tidligere OB- og Hobro-profil Louicius Don Deedson kom på banen efter 82 minutters spil, og 10 minutter senere lukkede han kampen med sin scoring til 0-3.

Det var Don Deedsons landskamp nummer 25 for Haiti og landskampsmål nummer ni for den nuværende FC Dallas-spiller.

Med sejren kan Haiti så småt begynde at skimte sit bare andet verdensmesterskab i historien, efter nationen debuterede som eneste CONCACAF-repræsentant ved VM i Vesttyskland i 1974.'

Don Deedson Louicius (OB 10) under NordicBet Liga-kampen mellem FC Fredericia og OB på Monjasa Park i Fredericia søndag den 3. november 2024.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lidt efter Haitis sejr i Nicaragua spillede Honduras og Costa Rica nemlig 0-0, og det giver Haiti en foreløbig førsteplads med fem point - det samme som Honduras - med tre runder igen.

Vinderen kvalificerer sig direkte til VM, mens nummer to potentielt kan ende i FIFA's playoff turnering på tværs af de asiatiske, afrikanske, nord- og mellemamerikanske, sydamerikanske og oceaniske forbund.

Haiti klarede sig tidligere tidligere på året igennem den anden kvalifikationsrunde i CONCACAF-kvalifikationen, hvor de sammen med Curaçao sendte Saint Lucia, Aruba og Barbados ud i VM-mørket.

CONCACAF - som er det nord-, centralamerikanske og caribiske fodboldforbund - har kun tre direkte VM-pladser via kvalifikationen, da Canada, USA og Mexico på forhånd er direkte kvalificeret som værstnationer.

Mest læste

Notifications

Notifikationer