Medie: Liverpool arbejder på Slot-forlængelse Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Liverpool arbejder på Slot-forlængelse

Liverpool har efter sigende sat værket i gang for at få Arne Slot til at underskrive en ny aftale.

Arne Slot under en af Liverpools kampe.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Godt nok er Liverpool gået til landsholdspause med tre nederlag på stribe.

Det betyder dog ikke, at den engelske storklub er utilfreds med manager Arne Slots arbejde.

Når ret skal være ret hentede hollænderens mandskab da sejre på stribe i starten af denne sæson.

Samtidig løftede han i sidste sæson den ellers tunge arv efter Jürgen Klopp, da han og resten af Liverpool triumferede i Premier League.

Alt i alt skulle man på ledelsesgangene i Liverpool være så tilfredse, at man nu arbejder på at få forlænget aftalen med Arne Slot.

Det skriver Daily Mail.

Arne Slot skrev ellers under på en aftale af tre års varighed, da han blev hentet til klubben i 2024 - den er han endnu ikke halvvejs igennem.

Liverpool-ledelsen tager dog efter sigende ingen chancer og gider ikke risikere, at Arne Slot er i færd med sit sidste år af kontrakten, når næste sæson sparkes i gang.

Arne Slot har lige nu et pointgennemsnit på 2,15 i Liverpool. Samme snit havde han i Feyenoord, hvor han blev hentet.

Mest læste

Notifications

Notifikationer