Orri Oskarsson er stadig den samme ‘idiot’: Har planer om at vende tilbage til København Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Orri Oskarsson er stadig den samme ‘idiot’: Har planer om at vende tilbage til København

Orri Oskarsson er stadig den samme ‘idiot’, som da han forlod København, og han drømmer om at vende tilbage en dag.

Orri Oskarsson fejrer en scoring for Real Sociedad
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det er over et år siden, Orri Oskarsson forlod København.

Men den unge islænding har bestemt ikke glemt byen og F.C. København. Tværtimod følger han med så meget, som han kan.

Det fortæller han i et forsinket farvel-interview til klubbens eget medie FCK TV. Den 20-årige angriber nåede nemlig ikke at sige farvel, da han pludseligt forlod FCK for at skifte til Real Sociedad i sommeren 2024.

Der er dog mere tale om et på gensyn end om et farvel, understreger han.

- Jeg har sgu planer om at komme her igen på et tidspunkt. Jeg kommer også til at være her tit. Jeg vil gerne bygge et liv i København, så det er ekstremt vigtigt for mig, så det er et 'på gensyn', siger Orri Oskarsson til FCK TV.

Der er sket meget med det unge Real Sociedad-talent det seneste år, og det krævede en del tilvænning at skifte til storklubben i Baskerlandet, men inderst inde er han stadig den samme Orri Oskarsson.

Orri Oskarsson fejrer en scoring for Real Sociedad
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Måske ligner jeg en voksen lidt mere, men jeg er den samme idiot, som jeg var, siger Oskarsson grinende.

- Selvfølgelig ændrer tingene sig, og jeg tager lidt mere ansvar, end jeg gjorde, inden jeg tog til Sociedad, men jeg er stadig den samme Orri med lidt højere krav fra Island og min kæreste, så jeg er glad og spændt på fremtiden. Der sker mange ting og forhåbentlig bliver det endnu bedre, slutter han.

I 2020 rejste Orri Oskarsson fra hjemlandet til den danske hovedstad, hvor han først brugte to år på ungdomsholdene, inden han rykkede op på førsteholdet.

Oskarsson nåede 62 kampe for FCK's førstehold med 23 scoringer og ni oplæg til følge. Hos Real Sociedad er det foreløbigt blevet til 40 kampe og otte scoringer for angriberen.

Denne sommer var det et andet talent, der tog springet videre fra FCK til udlandet. Landsholdsspilleren Victor Froholdt er skiftet til Porto i Portugal, hvor han allerede høster roser. Det kan du læse mere om her:

Efter stærk første måned: Froholdt hyldet i Portugal

Mest læste

Notifications

Notifikationer