Christian Eriksen fortsat at finde i Malmö
Den danske kreatør træner stadigvæk med i den svenske klub.

Det fyldte i et hav af danske medier, da Christian Eriksen i sidste uge trænede med i Malmö FF.
Landstræner Brian Riemer blev forholdt situationen, ligesom der blev spekuleret i om det mon var lig med, at den tidligere Manchester United-spiller nu havde fået styr på sin klubsituation.
De spekulationer blev dog hurtigt skudt ned af Malmö FF, som gjorde det klart at Christian Eriksen blot var der for at træne.
Men selvom der altså ikke ligger en kontrakt mellem Christian Eriksen og Allsvenskan-klubben lige om hjørnet, er han stadig at finde i klubben.
Både Expressen-journalist Johan Dolck samt Sydsvenskan skriver nemlig, at Christian Eriksen træner med i Malmö FF tirsdag.
Ifølge Sydsvenskan trænede han også med mandag.
Dermed er han altså vendt retur til klubben sammen med resten af spillerne, der under landskampspausen har holdt nogle dage fri.

Christian Eriksens kontrakt med Manchester United løb ud efter sidste sæson. Hvad han nu skal, vides endnu ikke.
Hans agent udtalte ellers i sidste måned, at forventningen var at have fundet en ny klub til Christian Eriksen inden kampene mod Skotland og Grækenland:

Christian Eriksen
Malmö FF












