FCM skifter flere til generalprøve mod Slovan Bratislava
Den nye sæson nærmer sig med hastige skridt, og de sidste opstillingsspørgsmål skal besvares.

Hvem skal udgøre kernen hos FC Midtjylland i den nye sæson?
Det skal opstarten svare på, og med en uge tilbage til første opgør i den nye Superliga-sæson skal den sidste testkamp også spilles.
Ulvene kalder det selv en generalprøve, og modstanderen hedder Slovan Bratislava. Der forventes op mod 10.000 tilskuere, skriver FCM.
De startende til den sidste træningskamp byder på flere ændringer sammenlignet med sejren mod Dynamo Kiev tidligere på ugen.
Der byttes i målet, hvor Jonas Lössl skal vogte buret mod Bratislava.
Bagerst er der næsten genvalg på hele linjen. Mads Bech Sørensen, Kevin Mbabu og Lee Han-beom er alle at finde blandt de startende, hvor Viktor Bak er eneste nye i bagkæden.
Andre nye ansigter blandt de startende er Dani Silva og Aral Simsir.

FCM's startopstilling ser således ud:
Jonas Lössl, Kevin Mbabu, Lee Han-beom, Mads Bech, Victor Bak, Dario Osorio, Pedro Bravo, Dani Silva, Aral Simsir, Adam Buksa, Franculino.
Bænken:
Olafsson, Selin, Bjerge, Konteh, Gabriel, Paulinho, Byskov, Castillo, Johannesen, Gogorza, Etim, Chilufya.
I opgøret mod Dynamo Kiev skiftede cheftræner Thomas Thomasberg dog otte spillere i pausen.
FC Midtjylland oplyser samtidig, at Oliver Sørensen stadig døjer med sygdom og derfor ikke er med i testkampen.
Opgøret sparkes i gang kl. 14:00 og kan livestreames på FCM's hjemmeside og YouTube-kanal.
De sidste forstærkninger er også ved at blive hentet ind. Her har ulvene kig på en ung brasilianer. Læs mere herunder:

FC Midtjylland












