Bayern bekræfter: Musiala ude i flere måneder
Jamal Musiala har gennemgået en operation og ventes ude i de næste måneder, oplyser Bayern München mandag aften.

Jamal Musiala har været på operationsbordet som følge af den skrækskade, han pådrog sig i weekendens kamp mod Paris Saint-Germain.
Det oplyser Bayern München i mandag aften.
Den tyske stjerne brækkede lægbenet efter et grumt sammenstødet med Gianluigi Donnarumma til Klub-VM, som kastede stor kritik af sig mod den italienske målmand.
Nu har Musiala gennemgået en vellykket operation, oplyser den tyske storklub, som giver et forsigtigt bud på, hvor længe man forventer, at den 22-årige profil er ude.
- Han begynder sine første genoptræningssessioner i morgen og vil være ude af de tyske mestres trup de næste par måneder, skriver Bayern på sin hjemmeside.

Bayerns cheftræner, Vincent Kompany, fortalte efter kampen mod PSG, som endte med en fransk sejr på 2-0, at han håber på Musiala vender hurtigt tilbage. For det er anden gang på kort tid, at han bliver skadet.
- Det er det andet setback på meget kort tid. Han er en spiller, der elsker fodbold – det er hans liv. Det kommer til at slå hårdt, men han kommer igennem det og vil kommer tilbage stærkere, udtalte Kompany.

Bayern München













