Kompany om Musiala: Forhåbentligt kan han løfte trofæer med Bayern næste sæson Foto: Kevin C. Cox/AFP/Ritzau Scanpix

Kompany om Musiala: Forhåbentligt kan han løfte trofæer med Bayern næste sæson

Jamal Musiala har pådraget sig en alvorlig skade.

Foto: Kevin C. Cox/AFP/Ritzau Scanpix

Et exit og en alvorlig skade.

Det blev bestemt ikke Bayern Münchens aften, da den tyske storklub blev slået ud af klub-VM og samtidig fik 22-årige Jamal Musiala en skrækskade.

Musiala blev straks kørt på hospitalet med store smerter, da han blev båret fra banen kort inden pausen.

Efter kampen kunne Bayerns cheftræner, Vincent Kompany, give en opdatering på den tyske stjerne. Desværre var der ikke godt nyt.

– Han var nødt til at tage på hospitalet, og det så ikke godt ud. Den altoverskyggende følelse er, at jeg håber, det ikke er så slemt, som det ser ud, og at han kommer igennem den her, siger Kompany til DAZN efter PSG-kampen.

Her hentyder Bayern-træneren til Musialas skade, der plagede ham i slutningen af den forgangne Bundesliga-sæson.

Foto: Kevin C. Cox/AFP/Ritzau Scanpix

– Det er det andet setback på meget kort tid. Han er en spiller, der elsker fodbold – det er hans liv. Det kommer til at slå hårdt, men han kommer igennem det og vil kommer tilbage stærkere.

– Forhåbentligt er han her til at løfte trofæer med Bayern i næste sæson, siger Kompany.

PSG vandt opgøret mod Bayern München 2-0, og dermed er de tyske mestre færdige ved klub-VM.

Musiala udgår med forfærdelig skade mod PSG

Mest populære

Notifications

Notifikationer