
VFF’er ikke udtaget: Afsøger muligheder for klubskifte
Offensivspilleren er ikke med, når Viborg FF tester mod FC Fredericia.

Viborg FF skal lørdag i testkamp mod oprykkerne fra FC Fredericia.
Det bliver dog uden en af de vanlige navne på holdkortet, da Ibrahim Said ikke er udtaget til træningskampen.
Kløverklubben oplyser i en kort bemærkning, at nigerianeren ikke er med, fordi han har fået fri til at afsøge mulighederne for et klubskifte.
Ibrahim Said står noteret for 112 kampe i den grønne trøje, siden han skrev under med Viborg FF tilbage i 2020, hvor han var med i foråret, hvor klubben sikrede oprykning til Superligaen.

Gennem tiden er det blevet til 11 scoringer og samme antal oplæg for den karismatiske kantspiller, der har spillet på begge kanter.
Hvem Saids eventuelle kommende arbejdsgiver er, melder klubben intet om.
Kampen mellem Fredericia og Viborg FF afvikles i dag, lørdag den 5. juli, klokken 13. Her vil der blive spillet 120 minutter.
Du kan se de 26 udtagede Viborgs-spillere herunder:

Viborg FF’s trup mod FC Fredericia (testkamp)
Lucas Lund
Ivan Näsberg
Mads Søndergaard
Serginho
Renato Junior
Thomas Jørgensen
Jeppe Grønning
Anosike Ementa
Asker Beck
Oscar Hedvall
Charly Nouck
Manuel Mbom
Daniel Anyembe
Hjalte Bidstrup
Yonis Njoh
Mikkel Løndal
Frederik Damkjer
Lukas Emil Kirkegaard
Jakob Vester
Stipe Radic
Carl Christensen
Andreas Søndergaard
Adam Kleis-Kristoffersen
Emil Monrad
Frederik Lossin
Nicolai Dybdal