– Et helt tydeligt signal om, at han ikke længere ser sig selv være en del af AaB
Mathias Jørgensen kommer til at gøre sit for, at han ikke er at finde i AaB efter transfervinduet smækker i.
AaBSommerferien er ved at være slut i de fleste klubber, og AaB er også startet op med sommertræningen. Omkring fire uger er der til at de første kampe afvikles i 1. division – eller, lad os bare vænne os til navnet Betinia Ligaen. En, som sædvanligt, kort opstart og da specielt med tanke på, at AaB stadig ikke har hverken cheftræner eller sportschef på plads endnu.
På trods af det, er der kommet to nye spillere til. Frederik Børsting og Mikkel Kallesøe, to spillere, der kommer til at tilføre holdet hårdt stabilt arbejde samt noget erfaring og som ved, hvad det drejer sig om. Det tænker jeg kan skabe noget stabilitet og give de unge spillere noget at læne sig op ad, men når spillet skal skabes – hvilket det skal, når AaB spiller i første division – så har de to spillere også deres begrænsninger.
En af de spillere, som netop har noget x-factor er anfører Mathias Jørgensen, der sidste sæson var den spiller, der skilte sig mest positivt ud for AaB. 27 mål og 9 assists i hans 51 kampe for AaB fortæller også, at han uden sammenligning har været den mest værdifulde spiller den seneste halvanden sæson. Længe har der gået rygter om, at han skulle være på vej til et klubskifte og efter sigende har AaB takket nej til et bud fra Bodø Glimt på omkring de 18 millioner kroner + det løse, hvilket pt. har sat en stopper for yderligere forhandlinger.
Det har tilsyneladende fået Mathias Jørgensen til at deltage mere aktivt i den situation, for på første træningsdag meddelte han den midlertidige cheftræner, Bo Zinck, at han ikke længere ønsker at være anfører for AaB.
For mig er det et helt tydeligt signal om, at han ikke længere ser sig selv være en del af AaB. Ved at smide anførerbindet på trænerens kontor, siger han direkte ”hvis I ikke sælger mig, så skal I ikke regne med mig!”. Der er jo selvfølgelig heller ikke rigtigt andre, han kan sige det til, så for Mathias Jørgensen var det den eneste mulighed lige nu.
Kan man så udefra set forstå Mathias Jørgensen? Under normale omstændigheder, så mener jeg, at når man har skrevet under på en kontrakt, så forpligter man sig til hinanden med mindre, man er enige om, at det er en god ide at skilles, men lige præcis i dette tilfælde kan jeg godt forstå ham.
Det var jo nærmest en helt anden klub, han skrev under med for bare halvandet år siden, og med tanke på de manglende perspektiver i AaB lige nu, det faktum at de igen er i 1. division og at Mathias selv har præsteret i en grad, hvor han er attraktiv for de norske mestre, så kan jeg godt forstå, at han gør, hvad han kan, for at forfølge en stor mulighed i hans karriere og lægger en ekstra presbold i form af anførerbindet på skrivebordet i AaB.
Hvilken effekt det har må tiden vise, men ikke desto mindre, så giver det uden tvivl AaB-ledelsen noget at tænke over, og hvem ved, om det igen kan sætte skub i nogle forhandlinger mellem de to klubber – selvom de lige nu er meldt døde:
