Forslag afvist: BIF-ejerskab kan forhindre Crystal Palace i Europa
Et krisemøde i UEFA er ikke gået Crystal Palaces vej. Klubbens ejere har aktier i andre klubber, herunder Brøndby, og det kan koste.

Afvist.
Det forslag, der skulle sikre, at Crystal Palace kan gøre brug af sin europæiske billet efter FA Cup-triumfen i den forgangne sæson, er blevet afvist.
Crystal Palace er egentligt direkte kvalificeret til Europa League, men det er ikke sikkert, at London-klubben får lov at tage ud i Europa.
For ifølge UEFA må klubber med de samme ejere ikke spille i de samme europæiske turneringer.
Det betyder i første omgang, at Crystal Palace ikke kan spille Europa League, som de ellers er kvalificeret til, fordi franske Lyon også er kvalificeret og har ejere med andel i begge klubber. Lyon er kvalificeret gennem sin placering i Ligue 1, og derfor har klubben førsteret.
Så derfor kunne Palace i stedet forvises til Conference League. Men her kommer Brøndby IF ind i billedet.
Den amerikanske rigmand, David Blitzer, ejer nemlig en andel af både Brøndby og Crystal Palace. Og da Brøndby også er kvalificeret gennem sin placering i den hjemlige turnering, Superligaen, har Vestegnsklubben førsteret til europæisk deltagelse.
Bliv meget klogere på reglerne i artiklen herunder:

Crystal Palace eneste anden chance var derfor at benytte sig af et 'Blind Trust Move', som klubben også gik til UEFA for at foreslå.
Men det forslag har UEFA nu afvist, skriver flere engelske medier, herunder The Guardian.
På et møde torsdag i Nyon mellem UFEA officials og Crystal Palace-repræsentanter i form af medejer John Texter og bestyrelsesformand Steve Parish skulle parterne have diskuteret forslaget, men uden at nå til enighed.
Med et 'Blind Trust Move' skulle John Texters andel i Crystal Palace flyttes eller sælges inden for en given deadline, som altså er blevet overskredet.
Både Manchester City, Manchester United og Nottingham Forest har tidligere benyttet sig af det såkaldte 'Blind Trust Move' for at sikre europæisk deltagelse samtidig med andre klubber med samme ejere som dem selv.

Men da UEFA's regler foreskriver, at et ejerskab skal være flyttet før den 1. marts, så er der ingen muligheder for Crystal Palace for at benytte sig af den metode.
Tilbage i marts vidste Crystal Palace naturligvis ikke, at det kunne blive nødvendigt, og at europæiske kampe var inden for rækkevidde.
Ifølge det engelske medie The Guardian vil John Texter dog alligevel forsøge at sælge sin andel på 45% i Crystal Palace i håb om alligevel at kunne sikre klubben europæisk deltagelse, før lodtrækningen finder sted den 17. juni.
Det ser dog svært ud for Texter at nå, skriver The Guardian ydermere.
Brøndbys kvalifikation til Conference League begynder i juli måned, og hvem de blågule kan møde i jagten på gruppespillet, kan du læse mere om herunder:

Brøndby IF
Crystal Palace
Olympique Lyon












