Forrygende Fenger fremhæves: De andre skal steppe op
Den tidligere OB-angriber har fået en god start i svenske IFK Göteborg, hvor danskerens målfarlighed har været afgørende.

Fem mål i syv kampe.
Max Fenger har fået en særdeles fin start på tiden i svenske IFK Göteborg, der dog som hold har fået en mere lunken begyndelse på sæsonen i Allsvenskan.
Her er det blevet til tre sejre i syv kampe, hvor det senest blev til at nederlag til ligaens førerhold fra Mjällby IF, hvilket betyder, at Göteborg-klubben indtager ottendepladsen.
Den tidligere OB-angribers målform i starten af sæsonen vækker glæde hos holdets assistenttræner, Joachim Björklund, der dog også øjner et problem.
Fengers holdkammerater har nemlig ikke lige så nemt ved at finde ved til målet, og det kan blive problematisk for holdet, mener Björklund.
- Max Fenger gjorde det godt [Mod Mjällby, red], hvor han banede vejen for os med hårdt arbejde og tunge dueller.
- Men vi bliver nødt til at få flere af vores øvrige offensive spillere til at steppe op og få flere skud på mål, der i sidste ende skal omsættes til mål, siger IFK Göteborgs assistenttræner, Joachim Björklund.

Mens Max Fenger har scoret fem gange i Allsvenskan for IFK Göteborg, har de danske kollegaer David Kruse og Sebastian Clemmensen bidraget med et mål hver for holdet, mens Kolbeinn Thordarson ligeledes har scoret en enkelt gang.
Max Fenger har allerede imponeret en af sine holdkammerater.
Læs mere her:

IFK Göteborg












