
Holdkammerat i svime over ‘skør’ Max Fenger: Har aldrig oplevet noget lignende
Max Fenger har scoret fem mål i fire kampe i IFK Göteborg.

Max Fenger banker kasse ind på stribe for sin nye klub, IFK Göteborg.
Torsdag aften blev han den store helt, da han med to sene kasser sikrede en 2-3-sejr på udebane mod IFK Norrköping i Allsvenskan.
Dermed er den 23-årige angriber oppe på fem mål i lige så mange kampe, siden ankomsten i februar, og Fenger blev hyldet af trænere og medspillere efter torsdagens flotte kamp.
Blandt andet af holdkammeraten August Erlingmark, som er i chok over den danske angribers metoder.
– Jeg har nok aldrig haft sådan en fyr på samme hold. Ikke nogen, der er sådan. Han er skør, siger Erlingmark til Fotbollskanalen, og uddyber:
– Det lyder måske mærkeligt, men han er professionel på en ekstrem måde. Jeg betragter mig selv som professionel, men jeg bliver en amatør i sammenligning. Det er lidt som et wake-up call.
Erlingmark havde ikke kunne overleve i to år med Fengers metoder, fortæller han, udpeger, hvor danskeren virkelig skiller sig ud i forhold til resten af truppen.

– Det er alt fra store vandflasker til træning til en argentinsk te, som mate. Jeg ved ikke, om det giver noget ekstra restitution eller noget, men han er utrolig grundig og dygtig.
– Det er godt for de unge fyre at se Max. Enten rammer de væggen, eller også bliver de gode, lyder det fra Erlingmark, som fortæller, at han kun vil overveje at begynde på den argentinske drik, hvis Fenger vinder topscorerprisen.
Max Fenger fortalte til Campo, at han havde brug for at komme væk fra OB og nogle nye øjne på sig. Læs interviewet her.
