Danskerklubben Pisa rykker i Serie A trods nederlag Foto: Pisa SP

Danskerklubben Pisa rykker i Serie A trods nederlag

Pisa sikrede sig søndag eftermiddag oprykning til Serie A.

Alexander Lind holder halstørklæde op
Foto: Pisa SP

Pisa med Oliver Abildgaard og Henrik Meister i startopstillingen sikrede sig søndag oprykning til Serie A.

Oprykningen kommer muligvis med en lille bismag, for Filippo Inzaghis mandskab tabte med 1-0 på udebane til Bari, men da konkurrenten fra Spezia også tabte, stod det klart, at danskerklubben spiller med i den bedste italienske række efter sommer.

Pisa råder foruden Abildgaard og Meister også over Alexander Lind og Malte Højholdt, som begge var at finde på bænken til søndagens kamp. Lind kom på banen efter 65 minutter, da han byttede med Meister.

Pisa slutter på andenpladsen i Serie B, hvor der endnu mangler to kampe af sæsonen.

Mest populære

Notifications

Notifikationer