
Sviatchenko efter forlængelse: Et kæmpe øjeblik på min rejse
For Erik Sviatchenko er Houston blevet hjem.

Han har haft det i Viborg, og han har haft det i Glasgow.
I FC Midtjylland vil de formentlig også argumentere for, at han har haft det i Herning, men over de seneste to år har Erik Sviatchenko haft hjem i texanske Houston.
Det fortsætter han med, da han tirsdag har skrevet under på en kontraktforlængelse. En kontraktforlængelse danskeren selv er ovenud tilfreds med.
– Det her er et kæmpe øjeblik på min rejse. Houston har været hjem for mig og min familie, og jeg tror ærligt på det, vi er i gang med at bygge her i klubben.
– Jeg vil gerne takke fansene for deres energi, passion og urokkelige støtte – de er hjertet i klubben. Jeg vil gerne takke mine holdkammerater for at skubbe på for at udvikle en vinderkultur i Houston.

– Og så vil jeg gerne takke Pat [Onstad], Asher [Mendelsohn], Ben [Olsen] (fodboldpræsident, teknisk direktør og cheftræner, red.) og hele Dynamo-organisationen for at tro på mig fra første dag. Jeg ser frem til at kæmpe for igen at komme i playoffs og bygge videre på vores vinderkultur, lyder det fra den danske forsvarespiller.
Med kontrakforlængelse er Sviatchenko som minimum at finde i Houston til og med hele 2026, men klubben har også fået indskrevet en option for 2027-sæsonen i kontrakten.