AaB-træner fremhæver sin ydmyghed som nordjyde men… Superligaklubben AaBs nye træner Kristoffer Wichmann leder holdets træning på klubbens træningsanlæg i Aalborg Øst, torsdag den 24. april 2025.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

AaB-træner fremhæver sin ydmyghed som nordjyde men…

Kristoffer Wichmann er taget til AaB med missionen om at sikre dem endnu en sæson i 3F Superligaen.

Superligaklubben AaBs nye træner Kristoffer Wichmann leder holdets træning på klubbens træningsanlæg i Aalborg Øst, torsdag den 24. april 2025.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Kristoffer Wichmann har aldrig spillet en førsteholdskamp for AaB, men han var en del af den U17-trup, som vandt DM-guld i 1997.

Derfor ligger noget af Wichmanns DNA i det nordjyske, og det præger også den mentalitet, han går ind i jobbet med.

– Jeg er ydmyg som nordjyde, men også realist, og jeg tror på mig selv.

– Jeg ved, at med dem omkring mig kan vi gøre noget. Når vi får det sat sammen over tid, bliver vi forhåbentlig rigtig voldsomme, siger Kristoffer Wichmann til blandt andet Campo torsdag eftermiddag.

Men før at AaB kan blive “rigtig voldsomme” venter der en håndfuld gyser-kampe. Aalborgenserne ligger lige nu tre point over nedrykningsstregen inden sæsonens sidste fem kampe.

– For mig gælder de fem kampe lige nu, men der er mere end det. Vi er blevet enige om noget på den korte og lange bane. Og når man finder det, er det klart, man vil noget, der er mere end fem kampe, siger Kristoffer Wichmann.

Kristoffer Wichmann har særligt haft fokus på, at spillerne skal vise passion, og så skal der være et øget fokus på defensiven.

Det kan du læse mere om herunder:

Ny AaB-træner har ét stort fokus på første træningsdag

Men selvom der skal laves ændringer, gælder det også for Kristoffer Wichmann om, at man ikke skal “overloade” spillerne med for mange nye instrukser på for kort tid.

– Prøv at se drengene. De vil gerne suge til sig, og de er som en tør svamp. Så jeg glæder mig til, at vi sammen kan få gjort nogle ting, så vi står klar til mandag (mod Vejle, red.)

– For mig handler det om at sandsynliggøre sejre. Det er det, klubben vil, og det matcher med mig. Det bliver rigtigt spændende med det gåpåmod, som drengene har, siger AaB-træneren.

Campo har også talt med sportsdirektøren i AaB, James Gow, om ansættelsen af Kristoffer Wichmann. Det kan du læse mere om herunder:

AaB-direktør uenig med legende: Han sætter Wichmann i bås

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag – download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest populære

Notifications

Notifikationer