Ny AaB-træner har ét stort fokus på første træningsdag Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ny AaB-træner har ét stort fokus på første træningsdag

AaB har lukket alt for mange mål ind i foråret.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Redningsmanden i AaB hedder Kristoffer Wichmann.

Det er i hvert fald ham, som er hyret ind for at redde Superliga-livet i AaB, og torsdag havde han første træningsdag med sin spillertrup.

Og i missionen om at undgå nedrykning er der specielt ét fokus, som optager Wichmann.

– AaB har jo indkasseret en del mål, så hvis man så træningen i dag, handler det om at prøve at lave et fundament.

AaB har lukket 14 mål ind i de seneste fem kampe, og i alt har aalborgenserne lukket tredjeflest scoringer ind i hele sæsonen.

– Det handler om principper, og det er noget fodboldfaligt, men dybest set handler det om at putte noget energi ind i drengene og noget tro, siger Kristoffer Wichmann til den skrevne presse, heriblandt Campo, efter torsdagstræningen.

Da Kristoffer Wichmann var cheftræner i Kolding IF i NordicBet Ligaen, var hans mandskab ens betydende med defensivt-, direkte- og fysisk fodbold.

Det er blandt andet noget, som Campos ekspert samt AaB-legende Rasmus Würtz har været tvivlende overfor på den lange bane, som du kan læse herunder:

AaB-legende overrasket over trænervalg: Hvor er det de vil hen?

Men ifølge ham selv er Kristoffer Wichmanns fodbold også andet end en betondefensiv.

– Mange har stigmatiseret mig en del i forhold til Kolding, men det hviler jeg godt i, fordi jeg ved, hvad jeg er som træner, og hvilken vej vi skal. Det bliver rigtig spændende

– Men først og fremmest vil jeg se noget passion. Derfor kommer man til at se et hold, der skal have en alvorlig passion og en stor power på mandag (mod Vejle, red.).

Lige nu ligger AaB tre point over nedrykningsstregen med fem kampe tilbage af sæsonen.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag – download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest populære

Notifications

Notifikationer