FCN-træner bider fra sig om målmandssituation Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FCN-træner bider fra sig om målmandssituation

Jens Fønsskov Olsen er ikke bekymret over målmandssituationen i klubben.

Jens Fønsskov Olsen mod Bif
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland holdt nullet mod Brøndby IF i fredagens superligakamp, hvor særligt Andreas Hansen gjorde fin figur mellem stængerne.

Han var tilbage i buret for anden kamp i træk, efter han i starten af mesterskabsspillet blev henvist til bænken til fordel for 20-årige William Lykke.

Det vakte stor debat, men Nordsjællands cheftræner vil ikke bruge mere tid på det.

– Lad os nu lade være med at bruge så meget mere tid på det der.
Der er en konkurrencesituation. Vi har to rigtig dygtige målmænd,
og det viser Andreas i dag, at han er, og det er vi glade for, siger Jens Fønsskov Olsen til Campo og de øvrige medier efter Brøndby-kampen.

Andreas Hansen havde kæmpe aktier i, at FCN kunne tage tilbage i Farum med et point, og hovedpersonen selv tager det med roligt med situationen.

– Sådan er fodbold. Jeg lægger mig ikke ned og piver. Jeg skyndte mig for at gøre alt, hvad jeg kan for at bevise, at det er min plads. Og siden det har jeg knoklet for at vise trænerne, at det er mig, de skal vælge, siger Hansen efter kampen.

En anden klub, som også har rystet posen på keeperposten, er FC Midtjylland.

Dem møder FCN i næste opgør af 3F Superliga.

Kampen fløjtes i gang den 22. april klokken 19:00.

Mest populære

Notifications

Notifikationer