
FCM-profil melder klart ud: Alt andet end guld vil være skuffende
Den schweiziske back vil sørge for, at FC Midtjylland bliver mestre for anden sæson i træk.

Ender guldet på Heden igen?
Det bliver vi nok først klogere på i løbet af mesterskabsspillet, men det er om ikke andet det store mål i det midtjyske.
Særligt for den schweiziske profil, Kevin Mbabu, der kom til klubben i sommerens transfervindue.
Det fortæller han i et interview med Viaplay.
– Det ville være min første liga-titel i karrieren. Det er det, jeg kom til Midtjylland for.
– Både klubben og jeg ville være meget skuffede, hvis titlen glipper, fordi målet er at spille Champions League. Der er intet andet end titlen, der tæller, siger Kevin Mbabu til Viaplay.
I FC Midtjylland har den schweiziske højre back også påtaget sig en lederrolle, som han er glad for.
– Hvis du ser mig på banen, så kommunikerer jeg meget med mine medspillere. Jeg føler, at det hjælper mig selv, og at det hjælper holdet med at præstere bedre, siger Mbabu til Viaplay.
29-årige Kevin Mbabu har spillet 14 kampe i Superligaen for FC Midtjylland.

Han har tidligere spillet i Augsburg, Fulham og Wolfsburg.
I sommerens transfervindue hentede FC Midtjylland også Kristoffer Askildsen, der dog allerede er blevet sendt videre.
Læs mere om det her:
