Major League Soccer

Suarez on fire: Sviatchenko most af Messi-løse Miami

Luis Suarez var fyr og flamme mod Erik Sviatchenko og resten af Houston Dynamo.

Luiz Suarez jubler efter sin scoring mod Houston Dynamo.
Foto: Tim Warner/AFP/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun Lionel Messi, der bærer vægten i Inter Miami.

Natten til mandag dansk tid fik argentineren sig nemlig en pause, da Inter Miami gæstede Houston Dynamo.

Her tog Luis Suarez i stedet rollen som den altafgørende spiller i det, der endte som en 1-4-sejr.

Den tidligere FC Midtjylland-anfører Erik Sviatchenko spillede nok en gang fra start for Houston Dynamo, men blev allerede i pausen flået ud.

På det tidspunkt var stillingen 0-3 efter hele tre oplæg fra Suarez.

Efter pausen ville den tidligere FC Barcelona-stjerne ikke længere nøjes med rollen som assistmager, da han satte flere modstandere selv og sparkede bolden i mål. Sergio Busquets fik assisten her.

Houston Dynamo fik reduceret med fem minutter tilbage.

Inter Miami har nu hentet fire point i de første to runder af MLS, mens det er blevet til nul af slagsen for Houston Dynamo.

Du kan se højdepunkter fra kampen nedenfor

Houston Dynamo 0-1 Inter Miami

Houston Dynamo 0-2 Inter Miami

Houston Dynamo 0-3 Inter Miami

Houston Dynamo 0-4 Inter Miami

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P