
Klodset selvmål sikrer Tottenham tre point mod Frank
Thomas Frank og Brentford havde bestemt ikke heldet med sig, da Tottenham kom på besøg.

Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Solen skinner altid på en vinder, men det var Tottenham, der havde mest glæde af det, da Spurs gæstede Brentford søndag eftermiddag.
Efter knap en halv time tog Tottenham teten, da Vitaly Janelt på uheldig vis fik scoret selvmål med ryggen efter et hjørnespark, som Heung Min-Son sendte ind i det lille felt.
Kort før tid stak Spurs kniven ind, da Pape Matar Sarr modtog en perfekt stikning fra Son, før senegaleseren smuttede bolden ind mellem benene på Hakon Rafn Valdimarsson i Brentford-buret.
Med 0-2-sejren stryger Tottenham op på 14. pladsen, mens Brentford – trodst nederlaget – beholder sin 11. plads.