
Flemming Toft: Dorgu er mere komet end Højlund
Ifølge Flemming Toft er Patrick Dorgus skifte til Manchester United en “vanvittig transfer”.

Manchester United har fået sig en ny dansker.
Navnet er Patrick Dorgu og alderen er 20 år gammel.
På mange måder er det lidt en gentagelse af Rasmus Højlunds skifte til Manchester United i sommeren 2023. Også han var bare 20 år og fandt vej til den engelske storklub efter at have slået sit navn fast i italiensk fodbold.
Campos fodboldkommentator, Flemming Toft, kan naturligvis også godt finde en sammenligning mellem Rasmus Højlunds og Patrick Dorgus skifte.
Men faktisk mener han, at sidstnævntes måske endda lige er en tand vildere.
– Det er en vanvittig transfer. Han er 20 år og kommer fra Serie A’s bundlinje. Hans karriere er mere komet end Rasmus Højlunds, og nu er de i samme klub. Indtil videre.

– Det er et voldsomt løft for det tidligere FC Nordsjælland-talent – og også et løft for landsholdet, hvis alt går godt.
– Det her er den mest bemærkelsesværdige transfer af en dansk spiller. Så stort, siger han.
Patrick Dorgu blev i sommeren 2022 udlejet fra FC Nordsjælland til italienske Lecce, inden skiftet et år senere blev gjort permanent.

Siden har det taget fart, og den unge wingback har også fået minutter på det danske A-landshold.
Manchester United har efter sigende betalt en pris, der inklusiv bonusser kan løbe op i lige i underkanten af 300 millioner kroner. Det gør Patrick Dorgu til den næstdyreste dansker i historie – kun overgået af Rasmus Højlund.
