FA Cup

Miniput skruer billetpriserne i vejret til Spurs-opgør

Tamworth FC har mere end fordoblet priserne til FA Cup-kampen mod Tottenham.

FA Cup trofæet
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var smil på læberne, da Tamworth FC trak mægtig Tottenham Hotspur til den kommende FA Cup-runde.

Det samme var der hos fansene, der øjnede årets brag hjemme på The Lamb Ground.

Men smilet er måske blegnet en smule. Det bliver nemlig markant dyrere end normalt at komme til fodbold den dag.

Klubben har nemlig meddelt, at det skal koste 42 pund for en voksenbillet, svarende til knap 380 kroner, hvis man vil på stadion til kampen mod Tottenham.

Det er over en fordobling af de normale priser hvor voksne mellem 17 og 66 år kan komme på stadion for den nette sum af 20 pund, svarende til cirka 180 kroner.

Tamworth FC, der til dagligt gør sig i den femtebedste engelske rækker, har lavere priser for kategorierne over 66 år, under 17 år og under 10, der dog alle er betydeligt højere til denne kamp.

Kæmpebrag i vente! Se FA Cup-lodtrækningen her

Prisstigninger har ifølge mediet talkSport vakt stor debat i fanmiljøet, hvor klubben bliver beskyldt for at tage lige lovlig meget bestik af kampens profilering.

National League-holdet har plads til 4000 tilskuere på deres stadion.

Kampen mod Tottenham spilles søndag den 12. januar klokken 13.30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P