– Vi skal ikke ud og lave en revolution, siger Riemer
Brian Riemer skal ikke ud og opfinde den dybe tallerken som landstræner.
Brian Riemer er i gang med sin første landsholdssamling.
Den nye danske landstræner har selv valgt truppen, og nu venter der to vigtige Nations League-brag mod Spanien og Serbien.
Men spørger man Riemer, så er der ikke tale om nogen revolution på landsholdet.
– Alle har jo sådan en: nu kommer der en ny landstræner, og hvad så?
– Sandheden er jo to ting. Et, det danske fodboldlandshold har gjort det rigtig godt i lang tid, og det skal vi bygge videre på, så vi skal ikke ud og lave en revolution.
– To, så skal jeg – stille og roligt, men sikkert – integrere de ting, som jeg synes, der kan klæde landsholdet at bygge på, og det starter i den her samling.
– ‘Sometimes less is more’, det tror jeg bliver udtrykket i forhold til at sikre os, at vi står bedst muligt fredag, fortæller Brian Riemer til Viaplay.
Du kan se hele interviewet med Brian Riemer i videoen over artiklen.
Den nye danske landstræners første opgave bliver altså et møde med europamestrene fra Spanien, som gæster Parken fredag.
Du kan se landskampen på TV 2, når den fløjtes i gang klokken 20:45.