NordicBet Ligaen

Officielt: NordicBet Liga-cheftræner siger op

FC Roskildes cheftræner har sagt op – det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Mikkel Thygesen efter FC Roskildes sejr mod Aarhus Fremad
Foto: Allan Hvid / campo.dk

Mikkel Thygesen har sagt op.

Den nu tidligere FC Roskilde-cheftræner har allerede haft sin sidste arbejdsdag og stopper i NordicBet Liga-klubben med øjeblikkelig virkning.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside torsdag eftermiddag.

Mikkel Thygesen efter FC Roskildes sejr mod Aarhus Fremad
Foto: Allan Hvid / campo.dk

– Jeg er efter grundige overvejelser kommet frem til, at jeg ikke er den rigtige mand til setuppet og til at føre holdet videre herfra i den konstellation, der er blevet lavet.

– Klubben trænger til ny energi og den kommer ikke fra mig i det nye setup. Jeg ønsker FC Roskilde alt det bedste i fremtiden, og jeg er sikker på, at klubben kan bygge videre på det fundament, vi sammen har lagt. Vi ses på stadion, lyder det fra Mikkel Thygesen til FC Roskildes hjemmeside.

Derudover fortæller den nu tidligere Roskilde-træner også, at han har været meget glad for sin tid i klubben.

Sportschef i FC Roskilde, Anders Theil, overtager holdet frem til vinterpausen, mens bestyrelsen vil igangsætte sin søgen efter en ny trænerstab til klubben.

Mikkel Thygesen overtog posten som cheftræner i FC Roskilde i september sidste år, hvor han førte klubben op i NordicBet Ligaen.

FC Roskilde har haft en skidt start på sæsonen i den næstebedste danske række, hvor det blot er blevet til fire point efter de første 12 kampe – dermed ligger klubben også på sidstepladsen i NordicBet Ligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P