Sen scoring af Haaland redder Norge og Solbakken
Erling Haaland blev helten for Norge, som hentede en sejr mod Øsrug i Nations League. Undervejs udgik Arsenal-stjernen Martin Ødegaard med en skade.
Sædet under Ståle Solbakken er blevet lidt køligere.
Mandag aften tog den tidligere FC København-træner og det norske landshold en flot skalp mod Østrig, som leverede en flot indsats ved EM i Tyskland.
Norge fik en drømmestart på opgøret, da de kom foran allerede efter ni minutter.
Det var Brann-spilleren Felix Myhre, som sparkede holdet foran på oplæg af den tidligere FC Midtjylland-spiller Alexander Sørloth.
Men føringen holdt kun indtil fem minutter før pausefløjtet. Her udlignede Østrig-kaptajnen Marcel Sabitzer.
Hele anden halvleg var en mindre ørkenvandring, hvor et ‘negativt højdepunktet’ var en skade til Martin Ødegaard.
Arsenal-anføreren gik ud med en skade, da der manglede 25 minutter. Ikke en god nyhed for Arsenal, som i weekenden møder Tottenham i Premier League.
Dyr landsholdspause for Arsenal: Knust Ødegaard udgårDet var naturligvis også et slag for Norge at miste deres kreative kraft på midtbanen. Men de lykkes med at hive sejren hjem.
Og hvem andre end superstjernen Erling Haaland skulle stå bag scoringen. På kanten af offside tog Manchester City-angriberen ned i feltet hårdt presset af en modstander. Bomberen fik vendt og sendt bolden i mål til stor jubel for Solbakken og kompagni.
Sejren er den blot anden for Norge i syv kampe.