Officielt: Juve sender serber på græs i Tyrkiet
Juventus har netop offentliggjort, at man har sendt den 31-årige serber Filip Kostic til Fenerbahce på en etårig lejeaftale.
Filip Kostic var ikke med for det serbiske landshold mod Danmark.
Han måtte nemlig sidde over, da det endnu ikke var blevet til ét eneste minut i Juventus i den indeværende sæson.
Splid i serbisk trup? Fem stjerner mangler i ParkenNu kan der være udsigt til mere spilletid, da Serie A-mastodonten netop har annonceret, at man har udlejet den løbestærke serber til José Mourinho i Fenerbahce.
Her er der tale om en etårig lejeaftale, som binder ham til Süper Lig-klubben indtil den 30. juni 2025.
Den 31-årige serber kom til Juventus i 2022 fra Eintracht Frankfurt, og siden er det blevet til 87 optrædener, tre scoringer og 15 oplæg i Italien.
Den Gamle Dame har papirer på Filip Kostic indtil sommeren 2026.