Hvor mon de ender? – Seks spillere kan hentes gratis
Der er seks ikke helt uvæsentlige fodboldspillere, som klubberne rundt om i verden fortsat kan tilknytte, da de lige nu står uden kontrakt.
Transfervinduet smækket i for længst i langt de fleste lande.
Klubberne i Premier League, LaLiga – eller i den hjemlige 3F Superliga for den sags skyld – har dog fortsat mulighed for at tilknytte spillere, såfremt de ikke går rundt med en kontrakt i forvejen.
I den anledning har mediet The Mirror fundet seks navne, som alle går rundt uden en aftale – og som alle har ganske hæderlige CV’er i rygsækken.
Adrien Rabiot
Den franske landsholdsspiller er blevet sat i forbindelse med både Manchester United og Liverpool. Han forlod Juventus denne sommer og har tidligere tørnet ud for Paris Saint-Germain.
Joel Matip
Han blev hentet til Liverpool i 2016, men har ikke fået sin aftale forlænget. Han blev tidligere på sommeren sat i forbindelse med Bayer Leverkusen og West Ham.
Memphis Depay
Hollænderens kontrakt er løbet ud i Atletico Madrid. Han meldes lige nu på vej til Brasilien, selvom han i sommerens løb var med til EM for ‘Oranje’.
Dele Alli
Den tidligere Tottenham-stjerne skal på klubjagt igen. Efter sit skifte til Everton blev han udlejet til tyrkiske Besiktas, men uden den store succes. Han har senest spillet en gældende kamp i februar 2023.
Serge Aurier
Også han har en fortid i Tottenham. Han har senest tørnet ud for Galatasaray, men står nu uden kontrakt. Den ivorianske højreback har også en fortid i Villarreal og Nottingham Forest.
Yusuf Yazici
Den tyrkiske angriber tog også del i sommerens EM-slutrunde. I seneste sæson noterede han sig for 12 mål i franske Lille, men parterne lykkedes ikke med at blive enige om en ny aftale.