Simsir inden skæbnekamp: Vi skal grine af dem og vinde
Inden længe går det løs mellem FC Midtjylland og Slovan Bratislava. Forud for kampstart har FCM-profilen Aral Simsir sat ord på det opgør, der venter. Han og holdkammeraterne skal særligt være opmærksomme på slovakkernes tricks.
Skal den hedde Europa League eller Champions League?
Det finder FC Midtjylland og Slovan Bratislava begge ud af onsdag aften, når de mødes i den afgørende duel i Slovakiet.
Det første møde mellem de to klubber endte 1-1 i Herning, men de fleste som så kampen er nok enige om, at skulle der have været en vinder i den kamp, så skulle det have været den danske mesterklub.
Sådan gik det imidlertid ikke, men følelsen af at være bedre end aftenens modstander sidder stadig i kroppen hos FCM-profilen Aral Simsir.
Samtidig er han ekstra opmærksom på, at han og holdkammeraterne ikke må lade sig gå på at slovakkernes tilgang til kampen.
– De ved godt, de ikke er lige så gode som os – hverken taktisk eller når det kommer til individuel kvalitet.
– De ved godt, de skal gå hårdt til os. Det kunne man også godt se i sidste kamp – at de godt ved, at de kan hente noget der.
– Så vi skal være kyniske og kolde, og ikke lade os provokere af deres tricks. Vi skal bare grine af dem og vinde, siger han til Viaplay.
Der er kampstart klokken 21.00 og kampen kan ses på TV3+.
Du kan se interviewet med Aral Simsir i videoen øverst i artiklen