Kæmpe drama: To scoringer i overtiden i Silkeborg-kryds
Silkeborg tog torsdag aften hul på tredje kvalifikationsrunde i Conference League på hjemmebane mod Gent.
Der var lagt op til det første af to store kampe for Silkeborg torsdag aften.
Klubben fra Søhøjlandet skulle forsøge at tilegne sig et godt udgangspunkt forud for returopgøret i næste uge i Belgien.
Kvalifikationsrunden er sidste chance for SIF, hvis det skal blive til flere europæiske aftener på Jysk Park. Efter det samlede nederlag til Molde i sidste uge er Conference League sidste chance for de rødblusede.
Det startede ellers godt i solskinnet på Jysk Park foran de 3712 fremmødte.
Efter 23 minutter havde Tonni Adamsen chancen for at bringe hjemmeholdet foran. Helt fri med målmanden blev han afvist af keeper, Davy Roef.
Adamsen skulle dog gøre det godt igen senere. Kort inde i anden halvleg fik SIF tilegnet sig et straffe, som Silkeborg-spidsen sikkert udnyttede. 1-0 til hjemmeholdet.
Føringen varede dog ikke længe. Efter godt en times spil var nytilkomne Pedro Ganchas mere end uheldig at dirigere bolden i eget net.
Et indlæg fra venstre side satte han skinnebenet på, og fik på uheldigvis sendt bolden over Nicolai Larsen og i egen rose. 1-1 i Søhøjlandet.
Unge Julius Nielsen skulle få chancen efter en times spil. Han fik en stor chance, da et velslået indlæg havde kurs mod ham.
Uheldigvis for ham kunne han ikke i denne omgang notere sig for sin første SIF-scoring. Bolden blev headet langt forbi målet.
I de døende minutter fik belgierne lagt et godt tryk, som SIF’erne ikke kunne stå imod. I kampens døende minutter gjorde Gents Max Dean det til 1-2.
Men det var ikke slut i Silkeborg. I minutterne udover de tillagte tre minutter fik SIF et hjørnespark, som sejlede om bagerst i feltet, hvor Tonni Adamsen stod på ny. På akrobatisk vis fik han flugtet den i mål for øjnene af en Gent-spiller. 2-2 i kampens sidste moment.
Dermed rejser Kent Nielsen og co. til Belgien med et godkendt resultat i bagagen.
Returopgøret finder sted torsdag den 15. august på The Planet Group Arena i Gent. Kampen fløjtes i gang 20.30.