International Fodbold

Suzuki fik Japan-debut i nedslagtning af Myanmar

Torsdag eftermiddag dansk tid fik Yuito Suzuki sin A-landsholdsdebut, da Japan smadrede Myanmar i VM-kvalifikationen.

Yuito Suzuki fejrer Brøndby-sejren mod FC Nordsjælland.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Yuito Suzukis flotte sæson i Brøndby er ikke gået ubemærket hen.

Nu har den 22-årige offensivspiller nemlig fået sin A-landsholdsdebut for Japan.

Den faldt torsdag eftermiddag dansk tid, hvor japanerne kørte Myanmar over i VM-kvalifikationen med 0-5.

Yuito Suzuki fejrer Brøndby-sejren mod FC Nordsjælland.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Godt nok startede Yuito Suzuki på bænken, men til pause var Japan allerede komfortabel i førersædet med en 0-2-føring.

Således fik Brøndby-stjernen sin debut på A-landsholdet, da han i pausen erstattede Ritsu Doan, som kort før pausen havde gjort det til 0-2.

Til trods for en hel halvleg imod en underlegen modstander, så blev det ikke til noget debutmål for den vævre japaner.

Dog scorede Japan flere mål med Suzuki på banen, da to kasser fra Koki Ogawa og én enkelt fra Keito Nakamura lukkede kampen 0-5.

Suzuki har spillet en masse U-landskampe, hvor det i alt er blevet til 20 kampe siden debuten på U18 i 2019.

Debutmålet har Brøndby-esset mulighed for at sikre sig allerede på tirsdag, når Syrien venter i VM-kvalifikationen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P