Herrelandsholdet

Skov Olsen-skifte? Kan være der sker noget til sommer

Andreas Skov Olsen har haft en fantastisk sæson i Club Brugge, og derfor kan den danske landsholdsspiller ikke udelukke, at der kan ske ting og sager omkring hans klubsituation til sommer.

Andreas Skov Olsen til landsholdets mixed zone og træning forud for EM.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Andreas Skov Olsen har været flyvende for Club Brugge.

Den danske landsholdsspiller var nemlig med til at vinde det belgiske mesterskab, hvor han sluttede som den næstmest scorende spiller for holdet – kun overgået af Igor Thiago, som skifter til Brentford.

Af den grund kan det heller ikke udelukkes, at Brugge-stjernens fremtid kunne ligge et andet sted – det udelukker han i hvert fald ikke.

Andreas Skov Olsen til landsholdets mixed zone og træning forud for EM.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

– Det er klart, at det kan være, der sker noget denne her sommer. Men det kommer også an på Brugge. Nu har de jo fået en del penge i kassen ved at komme i Champions League.

– Så er det ikke sikkert, at de vil sælge ud af truppen. Men det må jeg tage bagefter. Nu har jeg jo været der i to og et halvt år og vundet to mesterskaber, så det kan være, at der sker noget, fortæller Andreas Skov Olsen til campo.dk og den øvrige fremmødte presse ved landsholdets mixed zone og træning torsdag.

Det er dog ikke sikkert, at Brugge-stjernen tager samme tur som holdkammerat Igor Thiago – Champions League trækker nemlig en hel del.

Lad os sige, der kommer en midterklub fra Premier League, hvor du så ikke får lov at spille Champions League – hvor højt vægter det?

Andreas Skov Olsen ved landsholdets Mixed Zone og træning i Helsingør torsdag den 6. juni 2024. EM-slutrunden I Tyskland starter den 14. juni i Tyskland
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

– Rigtig højt. Det er jo det, alle gerne vil spille. Det er det fedeste at få lov til at spille mod de bedste. Nu fik jeg også lov at spille Conference League i år, som jeg også synes var rigtig fedt – vi kom langt.

– De europæiske kampe er bare fede. Jeg elsker det der med, at du har både din liga, men også en europæisk turnering, så der er mange kampe. Så det vægter rigtig højt.

Den 24-årige dansker fik da også spillet et hav af kampe i denne sæson, hvor det blev til svimlende 50 optrædener for Club Brugge.

Samlet set stod den danske landsholdsspiller for at score 26 mål og lægge op til otte på tværs af alle turneringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P