
Medie: Manchester-duo udeladt til EM
Når England drager til Tyskland for at spille med om europamesterskabet, så bliver det uden Manchester-duoen Harry Maguire og Jack Grealish – de er nemlig blevet sorteret fra.

Manchester-duoen kommer ikke med til EM.
I stedet kan Harry Maguire og Jack Grealish gå på tidlig sommerferie, da de efter alt at dømme ikke er at finde i Gareth Southgates endelige trup.
United-stopperen har døjet med en lægskade, som har holdt ham ude af aktion siden april, imens City-kanten har haft svært ved at finde formen.

Således skal ingen af dem være en del af den trup bestående af 26 englændere, som drager til EM.
Det skriver The Athletic.
Dog har England endnu ikke selv meldt noget ud og gør det formentlig heller ikke, før Gareth Southgate skal udtage sin endelige trup fredag.